Felicias Bryllup

Citat
”Når et menneskepar går hver til sit, må de rive sig løs med voldsomheder for at dræbe de sidste rester af gammel kærlighed.”
”Felicias Bryllup”, s. 182.

Aksel Sandemose er berømt for at have udtalt, at ”det eneste, der er værd at skrive om, er mord og kærlighed”. Også forfatterens sidste bøger lever op til det udsagn. I ”Felicias Bryllup” fra 1961 (”Felicias Bryllup”, 1962) samledes de tendenser og motiver, som forfatteren arbejdede med gennem hele sit forfatterskab. Blot i forstærket og mere kaotisk grad.

Romanen var en slags udfoldelse af det trekantsdrama og mord, der var omdrejningspunktet for handlingen i ”Varulven” fra 1958 (”Varulven”, 1959). I denne roman var ukontrollerbar jalousi og ondskabens væsen en gennemgående medspiller ligesom i debutsamlingen ”Fortællinger fra Labrador”, og en pointe var, at man ikke kan løbe fra sin fortid. Læseren følger den ombejlede hovedperson Erling Viks rejse fra Oslo til Stockholm og tilbage igen, og undervejs kommenteres der i brudstykker om knuder og elskerinder fra både før- og efterkrigstidens Norge. Skyldsspørgsmålet undersøges med udgangspunkt i ikke bare den dramatiske kærlighedstrekant mellem Erling Vik og Jan og Felicia Venhaugm, men også i skyldsefterslæbet i det norske samfund under den tyske besættelse. Med andre ord: Hvis skyld er det, at utroskab og jalousi gennemsyrer et forhold, og hvis skyld er det, at nazisterne får lov til at tage magten?

”Felicias Bryllup” fortsatte den springende form, som Aksel Sandemoses tekster antog, efter han begyndte at skrive på norsk bokmål, og al kronologi er ophævet. Varulven blev både i titelbogen og i ”Felicias Bryllup” brugt som et billede på de indre kræfter og tendenser, der er en forudsætning for, at ondskab kan få overtaget. Med andre ord var det igen menneskets primitive urfølelser og -drifter, der var genstand for Aksel Sandemoses digterstudier, og ligesom i ”Vi pynter oss med horn” fra 1936 (”Vi pynter os med horn”, 1953) blev vold og seksualitet flettet sammen.

På bagsiden af ”Felicias Bryllup” foreslog anmelderen, vennen og forfatteren Tom Kristensen to læsninger af bogen: Enten kan man læse den som en roman, der udfolder det jalousidrama, som antændes i ”Varulven” igangsatte. Eller man kan læse bogen som en række essays, hvor det i virkeligheden er forfatteren selv, Aksel Sandemose, der står i centrum. Han udtaler sig om bl.a. litteraturkritik, alkoholisme og den moderne ungdom – emner, som han i forvejen skrev og udbredte sig om som aktiv bidragsyder til diverse magasiner. Både selvudgivede og andres. Heri skrev han essays om bl.a. nazismen, sine litterære overvejelser og tiden på gården i Kjørkelvik, og med de mange personlige beretninger var han med at til opbygge en myte om sin egen person.